Københavns Kommune

Koordinerende sygeplejerske med ansvar for elever og studerende til plejehjemmet Verdishave

Søg jobbet

Område
Pleje og sundhed
Ansøgningsfrist
Arbejdstid
Fuldtid
Jobtype
Fastansættelse

Vil du være koordinerende sygeplejerske i et fantastisk hus og samtidigt skabe et trygt læringsmiljø for vores elever og studerende?

Verdishave i forandring

Lige nu søger vi en koordinerende sygeplejerske, som både brænder for at være sygeplejerske tæt på praksis og være ansvarlig for vores elever og studerende. Verdishave har gennemgået mange forandringer de seneste år, og du får derfor en central rolle i at skabe et trygt og anerkendende læringsmiljø. Det sker blandt andet gennem et systematisk og pædagogisk arbejde med elevernes og de studerendes faglige udvikling.

Om stillingen

Stillingen er delt op, hvor ca. 10 timer om ugen er afsat til ansvar for elever og studerende i Verdishave. Den resterende tid varetager du, som koordinator, sygeplejefaglige opgaver på Afdeling 2 samt på tværs af Verdishaves fire afdelinger i samarbejde med de øvrige sygeplejersker. Som koordinerende sygeplejerske står du aldrig alene med din faglighed. Du bliver en del af et lokalt netværk bestående af husets sygeplejersker, afdelingsledere samt vores kvalitets- og udviklingssygeplejerske. Derudover bliver du tilknyttet et tværgående netværk for uddannelsesansvarlige i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, hvor du får mulighed for sparring med kolleger fra mere end 40 andre plejehjem i Københavns Kommune.

Hvis du allerede nu kan mærke, at det kribler i fingrene for at komme i gang, glæder vi os meget til at høre fra dig.

Vi forventer, at du

  • er uddannet sygeplejerske med et godt overblik og faglighed – gerne med flere års erfaring i arbejdet med SOSU-elever
  • har en uddannelse som klinisk vejleder eller har lyst til at tage uddannelsen
  • har pædagogisk tæft og interesse for at skabe læring og udvikling i organisationer
  • trives med vejledning og undervisning
  • kommunikerer tydeligt, anerkendende og respektfuldt
  • arbejder struktureret og sikrer, at elevernes uddannelsesforløb lever op til gældende regler
  • er et synligt, roligt og trygt anker for elever og studerende

Dine primære opgaver bliver bl.a. at

  • skabe fokus i afdelingen og have overblik og indsigt i afdelingens borgere og deres behov
  • skabe og fastholde et trygt og udviklende læringsmiljø
  • have det overordnede ansvar for tilrettelæggelse og koordinering af den faglige kompetenceudvikling for elever og studerende
  • evaluere praktikforløb for SOSU-elever samt den kliniske uddannelse for sygeplejestuderende
  • samarbejde tæt med praktikvejledere og kliniske vejledere

Derudover vil du

  • aktivere og bringe dine sygeplejefaglige kompetencer i spil i det daglige arbejde
  • have særligt fokus på medicinske og helbredsmæssige problemstillinger
  • være medansvarlig for dokumentation i afdelingen
  • bidrage til, at dine kolleger føler sig fagligt klædt på til deres daglige arbejde

Om os

Verdishave har 70 beboere fordelt på fire afdelinger med hver deres egen spise- og opholdsstue. Huset rummer også en fælles café og et træningscenter samt en fantastisk dejlig have. Vi arbejder hver dag for at leve op til vores værdier om at skabe gode oplevelser og fællesskab samt at tage personligt ansvar og at dele viden – både blandt os kolleger og med de ældre mennesker, som bor i Verdishave. Vi går desuden op i vores fælles sundhed, så Verdishave er en røgfri arbejdsplads.

Ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Vi håber, at du kan starte den 1. marts 2026 eller snarest muligt. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer i dagvagt uden weekendvagter.

Vi indhenter straffeattest og reference i forbindelse med ansættelserne. 

Mere information

Ring til afdelingsleder Marianne Damgaard 2320 8073, hvis du vil høre mere om stillingen, kollegerne og stemningen på Verdishave. Du er også velkommen til at komme besøg efter aftale.

Hvis du tidligere har været ansat i Københavns Kommune, gælder desuden

Hvis du kommer i betragtning til at blive tilbudt en stilling i kommunen, vil vi tjekke, om du indenfor de seneste tre år er blevet opsagt eller bortvist fra kommunen og dele relevante oplysninger herom med den ansættende leder. Det kan også være oplysninger om strafbare forhold, der har ført til opsigelse eller bortvisning fra Københavns Kommune, oplysninger om misbrug af rusmidler som fx positiv alkoholtest eller oplysning om sygehistorik, der kan få væsentlig betydning for en ny ansættelse i kommunen. Læs mere her.

Søg via linket senest fredag den 16. januar 2026

Vi indkalder løbende til samtale, så send din ansøgning allerede i dag.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.